Vælg en side
Foto: Asger Korsgaard Jensen 2022

Jeg er 45 år og uddannet skuespiller fra TeaterStudio 1998- 2001, der senere blev til GITIS Scandinavia, som var den internationale/ skandinaviske afdeling af den russiske statsteater- og filmskuespillerskole GITIS i Moskva.

Derudover har jeg en bachelor fra Roskilde Universitet i Performance Design og har studeret på Kunst- og kulturlederuddannelsen v/ Scenekunstens Udviklingscenter – University College Sjælland.

I 2011 startede jeg min egen teatervirksomhed – Teater Hvide Rum. Her leder, producerer og medvirker jeg i vores forskellige produktioner og workshops.

Jeg har, udover mit arbejde som skuespiller, bl.a. arbejdet som teaterleder for Amfiteatret v/ Bellahøj Friluftsscene, der opførte udendørs musikteaterforestillinger som Cirkus Psyshow – en morderisk vaudeville, som producentkoordinator på April Festivals 50 års Jubilæumsshow samt udenlandske gæstespil og som koordinerende instruktør på Next Uddannelse København som koordinerende instruktør i skolepraktikken for erhvervsuddannelserne Film- og tv-produktionstekniker, Teater-, event- og AV-tekniker, Fotograf og Eventkoordinator. 

Jeg er medlem af Dansk Skuespillerforbund.

Fotos af Asger Korsgaard Jensen 2022.

 

 

Teater Hvide Rum

Teater Hvide Rum tager fat på de emner, som ligger i den tungere ende af vægtskålen. Vores mål er at skabe et troværdigt kunstnerisk udtryk med nærværende teateropsætninger, der rører publikum dybt og sætter gang i relevante debatter og indsigt i tabuer, som har behov for at blive belyst. Vi ønsker at skabe genkendelse, refleksion, oplysning og dialog. 

Vores første forestilling Pårørende omhandler det at være pårørende til en person med psykisk sygdom, og de livsændrende konsekvenser det kan have. Forestillingen blev skabt bl.a. i samarbejde med Bedre Psykiatri og Bedre Psykiatri Ungdom samt Sind og SIND Ungdom. Pårørende spillede i 2015 og blev genopsat i 2016 og 2018.

I øjeblikket arbejder vi på et personligt teaterforedrag om det at være pårørende. 

I 2017 lavede vi work in progress visning på vores kommende forestilling Drengen, Lyset og Rummet, der handler om seksuelle overgreb på børn og unge. Projektet blev bakket op af Lisbeth Zornig.

 Vi har i 2022 modtaget støtte til at færdiggøre manuskriptet på Drengen, Lyset og Rummet.

Desuden arbejder vi på at realisere en monolog om efterfødselsreaktion/ fødselsdepression. 

Foto af Mia Elisabeth Nielsen, fra forestillingen Pårørende 2015.

 

Lene Storgaard

Molbechsvej 6, 3. th. 2500 Valby 
22 76 02 37 lenestorgaard78@gmail.com